På et kontor hos Femern A/S sidder folk med en helt særlig regnemaskine. Der regner de på klima. På hvordan byggeriet kan udlede så lidt CO₂ som muligt. Og dermed belaste vores klima så lidt som muligt. De finder nye og mere klimavenlige materialer som fx "grønnere" jern. Og de tænker også meget i genbrug. En af dem, der sidder og regner, er Jens Brenner Larsen:
”Vi kan mærke og se, at klimaet ændrer sig. Derfor er vi nødt til at udlede mindre CO₂. Når vi bygger, bruger vi mange materialer. Det kan være virkelig skidt for klimaet. Men man kan gøre meget for at vælge materialer, der er klimavenlige,” siger Jens.
Jens fortæller, at meget af jernet i Femern Bælt-tunnelen er ret klima-fint. En del af jernet er genbrugsjern. Det vil sige jern, der allerede har været brugt en gang. Andet jern bliver smeltet om, så det passer til tunnelen.
Genbrug er godt, men det er også vigtigt at vælge at købe jernet tæt på. Det duer ikke at transportere det langt. Det er også skidt for klimaet. Derfor er meget af jernet til tunnelen købt i fx Norge.
Foto: Femern A/S
Jens vil helst have, at der er købt jern fra dem, der bruger el i stedet for kul til at varme de ovne op, som smelter jernet. Kul er meget skidt for klimaet:
”’Det energivenlige jern kan være ti gange bedre for klimaet end ’kul-jernet’. Det udleder nemlig meget mindre CO₂. ”
Det er desværre ikke altid muligt at købe energivenligt jern. Nogle gange er der ikke nok.
”Vi håber på, at når vi bestiller mere, så bliver der også lavet flere energivenlige byggematerialer,” siger Jens.
Hvis flere med store byggeprojekter som Femern Bælt-tunnelen sætter det energivenlige på indkøbslisten, vil der automatisk blive lavet mere af det. Det handler om udbud og efterspørgsel.
Jens tror, at de næste store byggerier bliver endnu mere klimavenlige:
”I 2035 vil store byggerier være helt grønne – altså de vil slet ikke belaste klimaet.”
Men der er nogle svære opgaver at løse inden. En af dem er at finde en opskrift på energivenlig cement. Man bruger rigtig meget cement, når man bygger. Cement er en meget vigtig del, når man skal lave beton.
”Der bliver arbejdet på at finde en løsning. Men vi skal jo være helt sikre på, at de virker. Femern Bælt-tunnelen skal ligge i saltvand i 120 år uden at gå i stykker. Hvis vi skal til at skifte noget ud undervejs, er det også skidt for klimaet. Det vil nemlig betyde, at vi så skal bruge endnu flere materialer.”
Foto: Wikimedia Commens
På hylderne i et supermarked, er der de varer, supermarkedet ved, det kan sælge. Hvis supermarkedet kan se, at økovarerne går godt, sætter de flere af dem på hylderne. Økovarerne er supermarkedets udbud. Efterspørgslen er det, kunderne køber. Det, de efterspørger. Det vil sige, at udbuddet (varerne) hele tiden ændrer sig efter, hvad vi ønsker at købe (efterspørger). Supermarkedet skal jo tjene penge.
Hvis virksomheder som Femern A/S ønsker (efterspørger) flere klimavenlige materialer, kommer der også flere af dem på hylderne (udbud). Dem, der laver varerne (udbuddet), vil jo tjene penge. Derfor laver de det, som kunderne (fx Femern) vil have (efterspørger).
Foto: Wikimedia Commens
1. Vi bruger så mange klimavenlige materialer som muligt fx genbrugsjern.
2. Vi forsøger altid at skaffe materialer tæt på, så transporten er kort. Vi har fx et sted tæt på, hvor vi kan hente enorme mængder af sand.
3. Vi måler CO₂ på alle vores materialer. Derfor ved vi, hvor det går godt, og hvad der skal gøres bedre.
4. Vi renser alt vandet, som vi vasker støbeformene med.Vandet kan altså bruges igen og igen.
5. Vi bruger grøn strøm til lys, skilte og alt andet, der kræverel i den færdige tunnel (grøn strøm er fra vindmøller eller solceller).