Når vi bygger, skal vi passe på naturen. Derfor undersøgte vi naturen meget grundigt, inden vi gik i gang med at bygge. Vi har haft biologer til at undersøge luften, vandet og landskabet.
Vi har talt fugle, frøer, fisk og marsvin. Dykkere har også undersøgt havbunden. De har fx undersøgt tang og ålegræs.
Vi har kortlagt hele økosystemet. På den måde kan vi hele tiden måle på, at dyr og planter har det så godt som muligt, mens vi bygger. Når vi er færdige med at bygge, så skal dyr og planter have det mindst lige så godt nu, som før vi begyndte at bygge.
Foto: Femern A/S
En biolog arbejder med naturen fx med dyre-og planteliv.
Læs mere om at arbejde som biolog.
Et afgrænset område på land eller i vand, hvor levende organismer lever i samspil med hinanden. Det kan fx være en sø.
Mindst en gang om måneden tager vi ud med vores miljøskib. Det har vi gjort siden 2013. Vi undersøger flere ting. Vi tager fx vandprøver og tæller fugle.
Vi bruger vores data til at holde øje med, om noget forandrer sig.
Vi har også lagt undervandsmikrofoner ud. Hydrofoner kaldes de. Dem bruger vi til at måle kliklyde fra marsvin. Desto flere kliklyde fra de små hvaler desto flere hvaler.
Foto: Erik Christensen/Wikimedia
Vi har lavet 23 nye vandhuller til padder. En af padderne ved Femern Bælt er den grønbrogede tudse. Den er ret sjælden, så vi har pligt til at passe ekstra godt på den.
Inden vi begyndte at bygge, sørgede vi for, at padderne selv søgte væk fra deres gamle vandhuller, som lå, hvor vi skulle bygge. Det gjorde vi blandt andet ved at bygge en rampe, så de kunne hoppe ud af hullet, men ikke kunne komme tilbage. Når de efter deres dvale om vinteren, skulle vende tilbage til vandhullet, blev de mødt af et hegn. Det ledte dem hen til nye vandhuller.
De fleste af de nye vandhuller er en stor succes. Vi følger dem alle tæt.
Foto: Svklimkin/Wikimedia Commens
Se, hvordan det går med vandhullerne, og hvilke der er mest populære. Du kan også se, hvor de enkelte arter af padder kan lide at bo.
Foto: Ivar Leidus/Wikimedia Commens
Vi får masser af ler med op, når vi graver renden til tunnelen. Leret skal lægges et nyt sted. Noget af det bliver til en lang jordvold. Den kommer til at ligge langs den nye motorvej og togspor. Her sørger den for at dæmpe støjen. Alt i alt kommer volden til fylde det, der svarer til 70 fodboldbaner.
Vi er ved at finde ud af, hvad der kan vokse på volden. Vi håber på, at vi kan få blomster til at spire. Og det dermed kan blive populært for insekter. I videoen kan du se mere om, hvordan vi gør.
Længde: 1.02 min.
Kilde TV2 Øst.