Når vi bygger, er der natur, som forsvinder. Det kan ikke undgås. Vi passer dog så godt som muligt på naturen.
Hver gang vi graver noget natur væk, laver vi mindst dobbelt så meget ny natur uden for byggepladsen.
Man kan sige, at vi erstatter naturen. Erstatningsnatur kalder vi det.
Foto: Wikimedia Commens
Vi flytter også dele af naturen. Det gælder fx Strandholm Sø. Den har vi været nødt til at flytte helt. Vi fik hjælp af lokale fiskere til at flytte fiskene til andre søer. Se hvordan vi har tømt søen.
Kilde: Tv2 East.
Længde: 1.02 min.
Den nye sø hedder Ljungholm Sø. Den er 8 hektar. Omkring den er der 60 hektar ny natur. I den nye sø har vi blandt andet lavet tre øer til fugle. Der er masser af fugle ved søen, og de har det godt. Vi fortsætter med at måle, om kvaliteten af vandet er god. Ligesom vi også kigger på, om padder og krybdyr og plantelivet har det godt. Og flytter ind i det nye miljø.
Længde: 34 sek.
Foto: Femern A/S
Der er mange hættemåger, der kan lide at være ved Ljungholm Sø.
Det samme gælder knopsvaner.
Her kan du se, hvordan søen og dyrene i og omkring søen har det. Grøn betyder, at miljø og dyr har det godt.
De fleste målinger af søen viser grønt.
To 6. klasser har hjulpet med at plante 73.000 træer. Træerne er en del af en helt ny klimaskov.
Den erstatter den natur, som er gået tabt. Skoven skal være med til at opsuge CO₂. Derfor kalder vi den en klimaskov.
Længde: 1.48 min.
Foto: Femern A/S
Der er forsvundet mange sten fra havbunden i Femern Bælt. Der er simpelthen blevet ’fisket efter sten’. Det startede langt tid før, vi begyndte at tænke på at bygge en tunnel.
Det er et problem. Der er brug for store sten på en havbund for at skabe liv. Planter kan vokse på stenene. Ligesom fiskene kan yngle og gemme sig ved stenene.
Derfor bygger vi et helt nyt rev. Området bliver på 58 hektar.
Det svarer til 42 fodboldbaner.
Vi lægger også store sten for enden af tunnelerne.
Foto: Femern A/S
Byggeriet har betydet, at et af områdets strande nu ikke kan bruges længere.
Vi har dog rigtig meget ekstra sand. Det får vi, når vi graver den rende, som tunnelen skal ligge i på havbunden. Det bliver til en ny strandpark vest for tunnelen. Hele området bliver 330 hektar. Man kan sige, at Danmark faktisk kommer til at vokse – før var der nemlig vand.
De lokale indbyggere drømmer om en strand på 2,9 km. De ser en feriepark for sig. De håber på, at det vil få masser af turister til området.
Vi begyndte at bygge i 2018. Her kan du se, hvordan Rødbyhavn så ud før. Træk i bjælken. Nu kan du se, hvordan havnen og området omkring har forandret sig fra 2018 til i dag. Du kan også trykke på info-knapper. Ligesom du kan se 360-graders billeder. Du kan både se billeder inde i bygninger og ude på byggepladsen.