Vi bygger tunnelen
Stor arbejdsplads og en læreplads
Vores byggeplads er den største i Nordeuropa. Vi har over 2.600 ansatte (talt i 2024), der er med til at bygge tunnelen. De har mange forskellige opgaver. Nogle støber tunnelen. Andre køber værktøj ind. Andre igen står for sikkerheden. Og det er bare nogle af opgaverne.
142 af vores ansatte er det, man kalder elever eller lærlinge (talt i 2023). Det vil sige, at de arbejder på tunnelen som en del af deres uddannelse. Det er den type uddannelse, man kalder for en erhvervsuddannelse.
Foto: Femern A/S
Erhvervsuddannelse
Du kan gå i lære/blive elev, når du er færdig med folkeskolen. Det gør du som en del af en erhvervsuddannelse.
Læs mere på Uddannelsesguiden.
Elev midt i et mudderhul
Oliver Eg Lund Grynfeld er kontorelev. Hver dag møder han ind midt på byggepladsen. Han er blandt andet med til at bestille det værktøj, som skal bruges til at bygge tunnelen.
Længde: 7.44 min.
Kilde: TV2 Øst
”Det motiverer mig, at det, jeg regner på, skal bruges af dem ude på byggepladsen.
Det er ikke en øvelse som i skolen.”
- Victor Lykke Jensen, tager sin uddannelse på Femern Bælt-projektet.
Blå bog
Navn: Victor Lykke Jensen.
Alder: 18 år.
Job: Elev hos Femern Link Contractors (FLC)*.
Uddannelse: Teknisk design.
Bor: I Næstved med mor og søster.
Fritid: Venner, badminton, svømme og World of Warcraft.
*FLC er en af flere virksomheder, som bygger Femern Bælt-forbindelsen.
Foto: Privat
Teknisk designer
En teknisk designer fremstiller teknisk dokumentation og arbejdstegninger i 2D og 3D på en computer.
5 spørgsmål til Victor
1. Hvad laver du?
”Jeg er i lære som teknisk designer hos FLC, som er med til at bygge Femern Bælt-forbindelsen. Det har jeg været i halvandet år. Jeg har kontor midt på byggepladsen ved Rødbyhavn. Her møder jeg ind hver dag klokken 8.
Jeg får mange forskellige opgaver. Det kan være lige fra at udregne, hvor der skal placeres lygtepæle på byggepladsen. Det kan også være at komme med forslag til, hvordan en teknisk tegning skal justeres. Det kan være, at noget til tunnelen er blevet støbt lidt forkert. Sammen finder vi en løsning. Det motiverer mig, at det, jeg regner på, skal bruges af dem ude på byggepladsen. Det er ikke en øvelse som i skolen.”
2. Hvorfor vil du være teknisk designer?
”Jeg har været skoletræt siden 6. klasse. Det var ikke noget for mig at sidde stille og læse i en bog. Jeg skulle ud at bruge mig selv fysisk. Jeg troede egentlig, at jeg skulle være tømrer. Senere fandt jeg ud af, at det med at regne og designe ved en skærm var mere mig.”
3. Hvad skal man være god til som teknisk designer?
”Man skal være god til matematik. Men man lærer hurtigt en masse metoder, så det skal man tage stille og roligt. Man skal også have et godt øje for, om noget ser forkert ud, og dykke ned i detaljer. Men det lærer man efterhånden. Engelsk er også vigtigt. De fleste af mine kollegaer er fra andre lande.”
4. Hvad vil du bruge din uddannelse til?
”Der er brug for tekniske designere mange steder. Desuden er der folk fra alle lande her, så jeg får kontakter i hele verden. Jeg vil gerne prøve at rejse ud i verden og bruge min uddannelse der. Jeg kan forestille mig at arbejde i et andet europæisk land eller måske i Grønland.”
5. Hvad er er en god dag?
”I en weekend er det at være sammen med vennerne – måske at spille badminton eller World of Warcraft. På jobbet er det at sidde med en spændende opgave, som man enten kan finde ud af at løse, eller man ved, hvem man skal spørge om hjælp.
Alle er meget flinke til at hjælpe – også selv om man har mange spørgsmål. Den første måned havde jeg virkelig mange spørgsmål!”
”Jeg elsker tanken om, at jeg bygger noget, som stadig står, når jeg får børn.”
- Julius Isling, i lære som bygningsstruktør.
Blå bog
Navn: Julius Isling.
Alder: 17 år.
Job: Elev hos Femern Link Contractors (FLC)*.
Uddannelse: Bygningsstruktør.
Bor: Grænge (lille by uden for Nykøbing Falster) sammen med sin mor, lillebror og to hunde.
Fritid: Venner og rode med sin bil, motorcykel og knallerter. Lerdueskydning.
*FLC er en af flere virksomheder, som bygger Femern Bælt-forbindelsen.
Foto: Privat
Bygningsstruktør
En bygningsstruktør bygger broer, tunneler, fabrikker, havne og boliger. Du arbejder med beton, træ, stål, glas, jern og plast.
5 spørgsmål til Julius
1. Hvad laver du?
”Jeg er i lære som bygningsstruktør hos FLC, som er med til at bygge Femern Bælt-forbindelsen. Det har jeg været i knap to år. Indtil videre har jeg brugt meget tid på at støbe en særlig type elementer i beton.
Mig og mit sjak, altså dem jeg arbejder sammen med, har snart støbt 200 elementer på fem-seks meter. Vi gør det på en fast måde.
Først laver vi en form i træ. Den laver vi efter tegninger og særlige mål. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med træet. At få det til at passe og tænke over hvilken type træ, der er bedst.
Herefter skal vi lave et skelet i jern. Det kaldes armeringsjern. Det skal holde på den beton, som vi fylder formen med bagefter. Det kan godt drille. Det kan være svært at få bøjet jernet i den rigtige form. Herefter putter vi ’curing’ på. Det sprøjter vi på, så elementet hærder bedre. Til sidst dækker vi elementet med en måtte. Samlet set gør det, at det holder på fugten og varmen. Elementerne størkner derfor hurtigere og bedre.
De færdige elementer skal blive til et tag på et kontroltårn. Jeg elsker tanken om, at jeg bygger noget, som stadig står, når jeg får børn. Det er da en fed tanke.”
2. Hvorfor vil du være bygningsstruktør?
”Jeg havde svært ved at sidde stille, og i 7. klasse fik jeg lidt problemer i skolen. Jeg kom ud at arbejde i to uger, hvor jeg lagde fliser. Det var bare megafedt at være uden for, bruge hænderne og føle sig nyttig. Jeg tænkte først, at jeg skulle fortsætte og gå i lære som brolægger, men jeg kan faktisk rigtig godt lide at arbejde med træ. Derfor valgte jeg at gå i lære som bygningsstruktur i stedet.”
3. Hvad skal man være god til som bygningsstruktør?
”Som bygningsstruktør skal man bruge sin krop. Men man skal også bruge sit hoved. Det gør jeg især, når jeg tænker i, hvordan jeg får bøjet jern rigtigt. Og når jeg bygger i træ. Det er vigtigt, at det passer, og at man bruger det rigtige stykke træ. Og så skal man være virkelig glad for at være uden for – også når solen ikke skinner, og det blæser.”
4. Hvad vil du bruge din uddannelse til?
”Jeg vil være selvstændig. Det er der en del i min familie, der er. Det er ikke nødvendigvis altid nemt. Men jeg drømmer om at stå for noget helt selv.”
5. Hvordan er det at være på en arbejdsplads, hvor mange er meget ældre?
”Jeg synes, det er fedt. De kan så mange faglige tricks og kan vise mig, hvordan man gør tingene smartest. Jeg lærer en masse af dem. Nogle gange er jeg også sammen med nogle af de andre lærlinge. Vi tager fx i byen sammen.”
Tænk over
Hvis du kunne spørge Victor og Julius om noget. Hvad ville det så være?
Danmarksmester
Andreas Madsen blev kåret til Danmarks bedste lærling.
Andreas er i lære som procesoperatør på Femern Bælt-projektet. Mød ham og hør, hvorfor han synes, at det er godt at være i lære.
Længde: 1.25 min.
Procesoperatør
En procesoperatør fremstiller produkter, fx mad, medicin og byggematerialer, på maskiner styret af en computer.
Tjek 'Job i fremtiden'
Her bliver du klogere på, hvad det er for nogle uddannelser, som vi i Femern Bælt-projektet har mest brug for, at unge tager.